Nægter at betale til tvangsfjernet barn: - Hun bor her ikke. Hvorfor skal jeg så betale?
- Det er jo en straf, hvor man sparker til personer, der allerede ligger ned, siger pigens far.
Det var et hårdt slag for Daniel og Tina Frausing Heuser fra Randers, da deres nyfødte datter i vinteren 2023 blev anbragt mod deres vilje.
Nu føler parret, at de straffes dobbelt, fordi Randers Kommune har sendt dem en opkrævning, da de, ifølge lovgivningen, har pligt til at bidrage til udgifterne til datterens anbringelse.
Regningen lyder på godt 1300 kroner om måneden.
- Hun bor her ikke. Hvorfor skal jeg så betale, når hun ikke bor her? spørger Daniel Frausing Heuser.
Knap to døgn efter datteren blev født i oktober, flyttede den lille familie ind på Familieværkstedet i Randers til overvåget samvær, da man fra kommunens side var bekymrede for parrets evner som forældre. Og som TV2 Østjylland tidligere har fortalt endte opholdet med, at datteren blev taget fra dem, da de ikke blev fundet egnede til at tage vare på barnet.
- De sparker til personer, der ligger ned
Ved indgangen til rækkehuset syd for Randers står barnevogn, modermælkserstatning og andet babyudstyr, som de aldrig fik brug for.
- Det bliver givet væk eller solgt, for vi kommer jo ikke til at bruge det, siger Daniel Frausing Heuser.
Parret lever af førtidspension og kontanthjælp, så pengene er små, og selv om Randers Kommune har halveret det opkrævede beløb, fordi Daniel i forvejen har et barn anbragt i en anden kommune, er det stadig en tung post i budgettet.
- Vi kan med nød og næppe få det til at løbe rundt uden forældrebetalingen, siger Tina Frausing Heuser.
Men ifølge hendes mand er det mere det, at de skal betale til anbringelsen af deres datter, som de er lodret imod.
- Det er jo ikke kun os, det går ud over, men også mange andre familier, der har mistet deres børn og skal betale. Hvorfor skal vi betale for et system, som ødelægger familier. Det er jo en straf, hvor man sparker til personer, der allerede ligger ned, siger Daniel Frausing Heuser.
Vi har pligt til at forsørge vores egne børn
Forældre til børn, der er anbragt uden for hjemmet, har, ifølge dansk lovgivning, pligt til at bidrage til udgifterne ved barnets ophold.
Det er, uanset om forældrene har samtykket til barnets anbringelse eller ej. Og kommuner kan altså indkræve forældrebetaling i anbringelsessager ud fra en individuel vurdering.
Christine Hemme, der er lektor i socialt arbejde på VIA University College med ekspertise i udsatte og anbragte børn og unge, forstår godt parrets frustration.
- Når man i forvejen føler sig meget, meget forurettet, så kommer man nemt til at opleve det som en dobbeltstraf, når man så ovenikøbet skal betale til det. Først tager de vores barn, og så skal vi betale for det, siger hun.
Der er dog en ganske simpel årsag til, at parret skal betale, forklarer Christine Hemme.
- Vi har pligt til at forsørge vores egne børn. Det kan man selvfølgelig ikke forlange, når barnet er anbragt, men man kan forlange, at man skal betale efter evne, forklarer hun.
- Samfundet bør bære udgiften
I FBU Forældrelandsforeningen, der støtter og rådgiver forældre med børn og unge, der har behov for særlig støtte, mener de, det er urimeligt, at forældre til anbragte børn og unge risikerer at blive pålagt den ekstra udgift.
- Vi er af den opfattelse, at samfundet har truffet en beslutning om anbringelser, så må det også være samfundet, som bærer udgiften til det. Og man kan sige, at den her egenbetaling, som der er, er jo en dråbe i havet i forhold til de samlede udgifter til en anbringelse. Så det er jo ikke, fordi det dækker mange udgifter i forhold til, hvad det koster at have et barn anbragt, siger foreningens landsformand, Anders Brøndtved.
Daniel og Tina Frausing Heuser har klaget over Randers Kommunes afgørelse flere gange, og de er fast besluttede på ikke at betale.
- De får ingenting. Det gør de ikke. De har truffet et valg, så må de betale af egen lomme, siger Daniel Frausing Heuser.
Randers Kommune oplyser, at kommunen blot følger gældende lovgivning på området.
- Kommunen ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag, men henviser til gældende lovgivning på området, som danner rammen for den kommunale praksis. Når et barn eller en ung under 18 år er anbragt uden for hjemmet, har forældrene pligt til at betale for opholdet. Betalingens størrelse afhænger bl.a. forældrenes indkomst, skriver kommunen i et svar til TV2 Østjylland.