Se kortet: I disse kommuner dumper flest
En ny analyse viser, at flere afgangselever i 9. klasse dumper i dansk og matematik i forhold til tidligere.
Flere folkeskoleelever dumpede i dansk og matematik i 9. klasses afgangsprøve sammenlignet med årene før corona. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd.
I 2023 bestod 11,5 procent af afgangseleverne ikke, hvilket er 2,9 procentpoint højere sammenlignet med årene 2016 til 2019. Der er dog store geografiske forskelle, og i det østjyske klarer eleverne sig en anelse bedre end landsgennemsnittet. Her er forskellen nemlig på 2,3 procentpoint.
Kigger man på de østjyske kommuner, finder man også store forskelle. Således dumpede 13,2 procent af de 650 folkeskoleelever i Randers Kommune dansk og matematik i 2023. Omvendt er duksene at finde i Silkeborg Kommune, hvor det tilsvarende tal blot er 5,8 procent af 890 elever.
Tabel: Flere får under 02 i dansk og matematik på tværs af landsdele
Landsdel | Ikke bestået i årene 2016-2019 | Ikke bestået 2023 | Forskel (procentpoint) |
---|---|---|---|
Østjylland | 7,2 pct. | 9,5 pct. | +2,3 |
Nordjylland | 8,4 pct. | 9,6 pct. | +1,2 |
Sydjylland | 8,5 pct. | 13,7 pct. | +5,1 |
Vest- og Sydsjælland | 13 pct. | 18,9 pct. | +5,9 |
Østsjælland | 6,1 pct. | 8,9 pct. | +2,7 |
Fyn | 8 pct. | 11,2 pct. | +3,2 |
Nordsjælland | 6,6 pct. | 9,3 pct. | +2,7 |
Byen København | 9,1 pct. | 10,4 pct. | +1,3 |
Vestjylland | 7,2 pct. | 10,8 pct. | +3,5 |
Københavns omegn | 7,7 pct. | 9,9 pct. | +2,2 |
Bornholm | 11,5 pct. | 25,5 pct. | +13,9 |
I alt | 8,6 pct. | 11,5 pct. | +2,9 |
En østjysk kommune klarer sig bedre
Ser man på, hvor det er gået bedst i forhold til 2016-2019, skal man kigge til Norddjurs Kommune. Som den eneste kommune i Østjylland er der nemlig færre elever, som ikke bestod i 2023 i forhold til årene, som der sammenlignes med.
Her bestod 8,5 procent ikke i 2023, hvilket er 0.9 procentpoint bedre end 2016-2019.
Dermed er Norddjurs Kommune blot én af ni danske kommuner, hvor der er sket forbedring.
- Tallene i vores analyse afslører, at der er meget store geografiske uligheder i folkeskolen. De socioøkonomiske vilkår er vidt forskellige rundt om i landet, og vi kan samtidig se, at den skæve udvikling er gået ud over de fagligt svageste elever, siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Får dem ikke løftet
Analysen viser desuden, at de elever, som klarer sig dårligst i de nationale tests i læsning i 4. klasse, er overrepræsenteret i andelen af elever, som ikke bestod dansk og matematik. Også her er andelen stigende.
- Vi har en stor udfordring med de fagligt udfordrede elever. Vi kan allerede se deres faglige udfordringer i 4. klasse, men får dem simpelthen ikke løftet i de efterfølgende skoleår. Løsningen er at satse på intensiv undervisning for de fagligt mest udfordrede elever, siger Troels Lund Jensen.
Regeringen og et flertal i Folketinget afsatte med folkeskoleaftalen i marts 500 millioner kroner til en styrket indsats i dansk og matematik til de cirka 10 procent fagligt mest udfordrede elever på hver skole, skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en pressemeddelelse.
Analysens hovedkonklusioner
På landsplan er andelen af folkeskoleelever, der ikke får 02 i dansk og matematik steget fra 8,6 procent i 2016-2019 til 11,5 procent i 2023.
Fordelt på landsdele er der flest, der ikke får 02 i dansk og matematik i Vest-og Sydsjælland, Bornholm og Sønderjylland. Det er også i de landsdele, andelen er steget mest. Færrest fik under 02 i dansk og matematik i Østsjælland og Nordsjælland.
Fordelt på kommuner er der store forskelle. I kommunerne nord for København – Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Allerød og Hørsholm - var det kun 2-5 procent af eleverne, der ikke fik 02 i dansk og matematik. I Lolland Kommune bestod 34 procent ikke dansk og matematik.
Med folkeskoleaftalen investeres 500 millioner kroner i intensiv undervisning til elever med udfordringer i dansk og matematik. Men den lige fordeling af midlerne, rammer skævt. Aftalen tager ikke højde for de store geografiske forskelle.
I kommuner som Gentofte og Rudersdal, hvor kun 2-5 pct. af folkeskoleeleverne får under 02 i dansk og matematik, kan midlerne ikke gøre lige så meget gavn som i Lolland Kommune, hvor 34 procent af eleverne får under 02 i dansk og matematik.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd