Nu kan du donere til kriseramt festival
Torsdag klokken 10.00 blev der åbnet for en indsamling, der skal sikre Sølund Festivals overlevelse.
Musikfesten for udviklingshæmmede har det svært økonomisk primært på grund af faldende billetsalg.
Da det kom iværksætter Jonathan Løw for øre, besluttede han at prøve at gøre noget, fordi han selv er vokset op med en mor, der qua sit job som pædagog tog med beboere til festivalen, og Jonathan Løw har selv været der flere gange.
Det fortalte han til TV2 Østjylland onsdag.
De penge, der måtte blive indsamlet, går ubeskåret til festivalen. Det er valgfrit, hvor stort et beløb, man vil donere.