Stor klimaaftale underskrevet: Frygter nedlukning af midtbyen
Mandag aften satte et flertal af byrådsmedlemmerne i Aarhus deres underskrift på en ny stor aftale, der skal sikre, at Aarhus bliver klimaneutral i 2030.
Aarhus går efter at blive den første klimaneutrale by i Danmark - og den ambition blev mandag aften slået fast med aftalen 'Klimaneutralt Aarhus 2030'.
Aftalen indeholder en række klimainitiativer inden for forskellige områder, herunder grønnere transport, ny skov og mere vedvarende energi.
Der er afsat 300 millioner kroner til klimaplanen, men præcis hvor, hvornår og hvordan der skal skæres i CO2-udslippet, er der endnu ikke forhandlet om. Det politiske slagsmål forventes at udspille sig efter sommerferien, hvor den kommende klimaplan forventes forelagt byrådet i august.
Det er Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Radikale Venstre, Enhedslisten samt løsgænger Thure Hastrup, der står bag aftalen.
Reaktioner
Borgmester Jacob Bundsgaard (S) er tilfreds med aftalen.
- Vi mærker alle den globale klimakrise med voldsomt vejr, oversvømmelser og tørke. Det kalder på handling. Med aftalen tager et flertal i byrådet ansvar for at skabe en succesfuld grøn omstilling i Aarhus, hvor vi nedbringer klimaaftrykket til nul og samtidig investerer i klimarigtige handlinger, siger han i en pressemeddelelse.
Også SF’s politiske ordfører Liv Gro Jensen er glad for aftalen og understreger, at det for SF har været afgørende for at sætte store krav til reduktioner fra transporten, at få sat høje ambitioner for vind og solenergi og at få omlagt konventionelt landbrug til vild natur til gavn for klima, biodiversitet og grundvand.
Frygter det store slag - biltrafik ind eller ud
Spørger man Venstre er der - trods opbakning til aftalen - bekymring for, hvad aftalen kommer til at betyde for transportområdet. Partiet frygter, CO2-besparelserne kommer til at risikere en nedlukning af Aarhus Midtby for biler.
- 'Regningen' på transportområdet ser fortsat enorm ud og kan få store konsekvenser for rigtig mange aarhusianere. Derfor udstår det 'store slag' først ved de kommende mobilitetsforhandlinger ultimo maj, hvor Venstre vil kæmpe for at passe på en levende by med plads til både busser, cykler og biler.
- Venstre kommer ikke til at støtte en nedlukning af Aarhus midtby, som er det skræmmescenarie vi potentielt ser ind i, udtaler politisk leder Christian Budde og gruppeformand Gert Bjerregaard.
Det var dog ikke alle byrådspolitikere, der var lige begejstrede for udsigten til flere solcelleanlæg og mere plantebaseret mad i kommunen. Derfor forlod Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne forhandlingerne.
- Desværre er borgmesteren meget forhippet på, at Aarhus absolut skal være en af verdens første kommuner til at komme i mål med CO2-neutralitet. Men det er urealistisk og ender med at være unødvendig og rigtig dyrt for aarhusianerne. Det kan Danmarksdemokraterne simpelthen ikke stå model til, siger han i en pressemeddelelse.
Jakob Søgaard Clausen kalder aftalen uansvarlig og urealistisk og frygter, at CO2-reduktionskravet på transportområdet kommer til at betyde nedlukninger at veje, fjernelse af tusindvis af p-pladser og forbud mod diesel- og benzinbiler i den centrale del af Aarhus.
Hvad indeholder aftalen?
Ifølge beregningerne kommer Aarhus Kommune til at mangle at reducere 846.000 tons CO2 i 2030 for at kunne indfri målet om at gå i nul.
I jagten på at skære ned i CO2 udledning skal brugen af biomasse, herunder træpiller, udfases mest muligt. I stedet skal der satses mere på geotermisk fjernvarme, ligesom forventningen er, at et CO2-fangstanlæg på Lisbjergværket forventes at kunne opfange omkring 335.000 tons SO2 årligt og dermed bidrage med grønne tal på bundlinjen.
Byrådet har allerede udpeget 1.200 hektar til etablering af vedvarende energianlæg (VE) i Aarhus Kommune og hele det område skal bruges til solceller. Derudover er der ambition om yderligere 400 hektar til solceller.
Kommunen har også oprettet et solcelleselskab, der skal arbejde med at få solceller på tage.
Der skal også opstilles otte nye vindmøller, etableres 2.500 hektar urørt skov, udtages 1.300 hektarer lavbundsjorde og en række andre tiltag.
En af de helt store punkter bliver transportområdet, der i 2030-fremskrivningen udgøre 2/3 af alle CO2-udledninger. Men hvordan omlægningen fra fossil transport til grønnere transport præcis skal ske, står der ikke meget om i aftalepapiret.