Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Flere biler i uheld på motorvej

Tre biler har fredag eftermiddag været involveret i et uheld på motorvejen.

Det er foregået på E45-motrvejen fra Vejle mod Horsens mellem Horsens S og Horsens C.

To af bilerne endte i venstre spor, mens en af dem endte i nødsporet. Vejhjælpen har været til stede.

VIDEO: Tusinder siger farvel til skolen med stor fest

Fredag siger afgangseleverne i Aarhus Kommune farvel til skolerne med 'sidste skoledag'.

Derfor har Aarhus Kommune fredag eftermiddag arrangeret fest, hvor 3.300 afgangselever ventes at deltage. Festlighederne finder netop nu sted på GRIM- Festivalplads i Brabrand.

Til at sørge for en god lydkulisse er blandt andre Artigeardit, MAS, Saint Clara, Noah Carter hyret ind til at underholde. 

Festen er alkoholfri og slutter klokken 16.30.

Efterladte om dækning af drab: - Kolossal belastning og voldsomt provokerende

Den massive dækning gennem årtier af drabet på Marie Lock-Hansen i Højbjerg i 1967 har taget hårdt på de pårørende, der nu kommer med et opråb og opfordrer medier til at stoppe dækningen af drabet. Det sker i kølvandet på en planlagt teaterforestilling i Aarhus om sagen, som nu er pillet af plakaten. 

Højbjergmordet Marie Lock-Hansen

Læs også

Efterladte om dækning af drab: - Kolossal belastning og voldsomt provokerende

To mænd sigtet for knivrøveri

Østjyllands politi har anholdt to 31-årige mænd, der er sigtet for at have begået et knivrøveri mod en mandlig bekendt den 12. maj i det vestlige Aarhus.

Den 51-årige blev truet til at udlevere nogle tusinde kroner i kontanter, oplyser politikredsen i sin døgnrapport. 

Den ene 31-årige er desuden sigtet for to andre lignende røverier. begge mænd fremstilles fredag i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. 

Kæmpe bøde til AGF

Fodboldens Disciplinærinstans har tildelt AGF en bøde på 250.000 kroner for brug af pyroteknik i forbindelse med pokalfinalen i Parken mod Silkeborg IF, skriver TV2.

Foruden bøden på en kvart million kroner er AGF blevet fradømt retten til at spille næste hjemmekamp i Superligaen/pokalturneringen med tilskuere i stemningsafsnittet (afsnit B1-B3) på Bravida Tribunen på Ceres Park.

Denne sanktion gøres betinget, oplyser Fodboldens Disciplinærinstans.

Fodboldens Disciplinærinstans har valgt også at tildele Silkeborg IF en bøde på 45.000 kroner for brug af pyroteknik under kampen.

20240509-214308-L-8217x4613ma

Læs også

Kæmpe bøde til AGF - risikerer udelukkelse af fans

Teater aflyser forestilling om drab af respekt for familien

Teatret Svalegangen i Aarhus oplyser fredag, at teatret aflyser forestillingen 'Højbjergmordet', der skulle køre fra 9. november til 7. december i år.

Beslutningen er taget efter det, der i en pressemeddelelse betegnes som en ”respektfuld og konstruktiv dialog med pårørende til afdøde Marie Lock-Hansen og hendes mand, Oscar Lock-Hansen.”

Højbjergmordet

Læs også

Aflyser forestilling om kendt drab: Undskylder til familien

Clausholmvej bliver spærret i nordgående retning

På strækningen mellem Kristrupvej og Grenåvej bliver Clausholmvej nu spærret for al trafik i nordgående retning, oplyser Randers Kommune.  

Det sker i forbindelse med ombygningen af det lyskryds, der skal forbinde Ny Havnevej med Clausholmvej og Grenåvej i Randers.

Strækningen vil være spærret i perioden fra den 21. maj til den 5. juli 2024, oplyser kommunen.

Ud over Clausholmvej kommer den sidste del af etableringen af Ny Havnevej til at påvirke Kristrup Engvej, der fra omkring uge 26 bliver afspærret permanent på det sted, hvor vejen skal krydses af Ny Havnevej.

Vej spærres

I Randers bliver Clausholmvej spærret for al trafik i nordgående retning på strækningen mellem Kristrupvej og Grenåvej, skriver Randers Kommune i en pressemeddelelse.  

Det sker i forbindelse med ombygningen af det lyskryds, der skal forbinde Ny Havnevej med Clausholmvej og Grenåvej. 

Vejen forventes at være afspærret fra den 21. maj til den 5. juli. 

Derudover kommer etableringen af Ny Havnevej til at påvirke Kristrup Engvej, der fra omkring uge 26 bliver afspærret permanent på det sted, hvor vejen skal krydses af Ny Havnevej. Her vil det fremover udelukkende være muligt for cyklister og gående at passere, skriver Randers Kommune.

Nu er det afgjort: Kun ét folkehus lukker

Efter længere tids uvished om fremtiden for de aarhusianske folkehuse, er der nu landet en beslutning.

34 folkehuse fortsætter, ét lukkes og to fortsætter i andet regi. Det oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Folkehuset Rosenvang lukker som folkehus. Folkehuset Christiansbjerg fortsætter som dagcenter, og Lokalcenter Bøgeskovhus bliver drevet af Forenede Care sammen med Plejehjemmet Bøgeskovhus. 

Skærmbillede 2024-05-17 kl. 09.06.56

Læs også

Nu er det afgjort: Kun ét folkehus lukker


Butikker må afvise 1000-kroneseddel ved køb for under 250 kroner

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har ombestemt sig og vil nu give butikker lov til at afvise en 1000-kronseddel, hvis kunden køber varer for under 250 kroner.

Oprindelig var planen, at butikker kunne afvise pengesedlen ved køb for under 500 kroner.

Men efter ønske fra Ældre Sagen og Forbrugerrådet Tænk har ministeren nu ændret beløbet for minimumskøb ved brug af 1000-kronesedlen. Det fremgår af et ændringsforslag skriver Finans ifølge Ritzau.