I Randers bliver Clausholmvej spærret for al trafik i nordgående retning på strækningen mellem Kristrupvej og Grenåvej, skriver Randers Kommune i en pressemeddelelse.
Det sker i forbindelse med ombygningen af det lyskryds, der skal forbinde Ny Havnevej med Clausholmvej og Grenåvej.
Vejen forventes at være afspærret fra den 21. maj til den 5. juli.
Derudover kommer etableringen af Ny Havnevej til at påvirke Kristrup Engvej, der fra omkring uge 26 bliver afspærret permanent på det sted, hvor vejen skal krydses af Ny Havnevej. Her vil det fremover udelukkende være muligt for cyklister og gående at passere, skriver Randers Kommune.